Hurtige historier * Smartphonography
smartphonography, smartphone, video, recording, lav mic, interview, documentation, video documentation
15777
post-template-default,single,single-post,postid-15777,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Hurtige historier

Hurtige historier

For tiden underviser jeg medarbejdere i Byggeriets Uddannelser i at producere video på smartphone. De ønskede sig en let metode til at lave gode og hurtige historier. Jeg valgte at introducere dem til metoden “De fem skud”, som stammer fra bogen iPhone Millionaire af Michael Rosenblum.  Det er en enkel metode til den hurtige historie, men det er også en god begynderøvelse.

Metoden: De fem skud

Metoden går i al sin enkelthed ud på at optage 6-10 sekunders video fra fem forskellige vinkler. De fem klip redigeres til en lille video, der danner en historie. De fem skud er:

  • Hænder
  • Ansigt
  • Over skulderen
  • En anderledes vinkel
  • Et heltotal billede

Vælg de bedste fire sekunder på hvert af dine klip, når du redigerer. Læg evt. musik på. Læs hvordan i min post om at lægge musik på video , eller gå direkte i Audionautix.com, hvor Jason Shaw lægger musik ud til fri afbenyttelse, hvis man krediterer ham. Har du iPhone, så læg musikken ned i din dropbox på din iPhone, herfra kan du eksportere den til iMovie. På androidstyrede telefoner kan du downloade musikken og gemme den på telefonen, hvorfra den kan hentes til redigeringsprogrammet KineMaster.

Metoden: De tolv skud

En udvidet version af metoden de fem skud, finder du i journalist Philip Bromwell, der introducerer en metode med tolv, forskellige skud. Han har lavet en lille video om kaffe. Ud fra den gennemgår han i tolv billeder de forskellige trin til en visuel storytelling.

IMG_3588

Se alle tolv trin i Philip Bromwells step by step guide.
Følger du guiden, får du en fortællerguide foræret, og din video kommer til at se professionel ud. Den gode, hurtige historie handler om de få gode skud, men også om hvordan du redigerer dine klip.

 

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.