Lommeuld - kan gemme på dit næste guld * Smartphonography
smartphonography, smartphone, video, recording, lav mic, interview, documentation, video documentation
15387
post-template-default,single,single-post,postid-15387,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Lommeuld – kan gemme på dit næste guld

Lommeuld – kan gemme på dit næste guld

Er du optaget af at udvikle, kvalificere og optimere arbejdsprocesser, så kan dine medarbejdere meget vel gå med guld i lommen.

I de flestes lomme ligger en smartphone. Video på smartphone er nu så godt, at det kan bruges som et arbejdsredskab i virksomheders arbejdsprocesser, i intern og ekstern kommunikation, samt som dokumentation.

 


Arbejdsprocesser
To eksempler montøren og den nye medarbejder:

Montøren: Når en montør står ude i verden, eller ude hos kunden og skal reparere en maskine, kan firmaets egne producerede “how to” videoer måske hjælpe ham. Hvis ikke kan han filme maskinen i forskellige processer, fra forskellige vinkler og klippe dem sammen, lyden får han automatisk med som endnu et parameter. Derefter sender han videoen over app`en wetransfer til et hovedkontor med eksperter, der får helt andre forudsætninger for at hjælpe, fordi de ser, hvad montøren ser.
Ny medarbejder: Der er mange ting at huske på en ny arbejdsplads. En simpel ting er fx, hvordan kommer jeg ud og ind af huset udenfor arbejdstid, eller hvordan er det nu, man bestiller et rejsekort i det nye program.

 


Intern kommunikation
Det er oplagt for mange virksomheder at lave deres egne “how to” videoer. Til forskel fra tidligere, kræver det ikke et stort og dyrt udstyr eller et eksternt firma. Den medarbejder, der til daglig varetager funktionen, kan lave videoen selv.
Som ny medarbejder er det ofte svært at holde styr hvilke informationer, der er de vigtigste og hvilke kolleger, der laver hvad. En introvideo til nye medarbejdere kan gøre dem mere selvkørende fra starten.

Ekstern kommunikation
Fortæl dit firmas historie i billeder. Interview grundlæggeren, direktøren, medarbejderen og kunden. Læg nogle dækbilleder på fra produktionen, en bid god musik og måske et klip fra det nyeste produkt. Tal til kunderne i billeder. Overvej at lave video af produkter, så de kan ses i funktion. Tag lidt video ved særlige begivenheder eller kundearrangementer og del dem på sociale medier.

 


Dokumentation
Overvej hvordan video på smartphone kan bruges som dokumentation. En test af et produkt egner sig godt til video og kan muligvis bruges i markedsføring efterfølgende.
Måske kan video i visse tilfælde ikke blot supplere en skreven rapport, men helt erstatte den. Nogle arbejdsprocesser egner sig bedre til at blive dokumenteret på video end på skrift.
Undgå lange forklarende mail og vedhæft en video. Det skrevne ord kan danne forskellige billeder i folks hoveder. Fordelen ved video er, at man ser på det samme billede.

Gå efter guldet, bed medarbejderne stikke hænderne i lommen og uddan dem i video på smartphone!

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.