Stegt flæsk med mikrofonkabel – trådløs mikrofon til smartphone video * Smartphonography
smartphonography, smartphone, video, recording, lav mic, interview, documentation, video documentation
15375
post-template-default,single,single-post,postid-15375,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Stegt flæsk med mikrofonkabel – trådløs mikrofon til smartphone video

Stegt flæsk med mikrofonkabel – trådløs mikrofon til smartphone video

Den dag mit mikrofonkabel var tæt på at blive en ingrediens i den danske nationalret, besluttede jeg at dykke lidt dybere ned i trådløst lydudstyr til smartphone video.

Mit mikrofonkabel hænger og svæver i dampen af stegt flæsk, mens kokkelærling Nanna Pedersen forklarer, hvordan hun tilbereder Danmarks nationalret. Et noget aparte setup, hvor min telefon kommer faretruende nær gnister af skoldhedt fedt. Da hun når til persillesovsen kommer en lille, tynd, vanilliestanglignende tingest i karambolage med grydeskeen.

 

Tiden er moden til en trådløs mikrofonløsning, når jeg er ude og filme i værksteder. Jeg er ellers glad for den lille SmartLaw+  mikrofon, der giver en rigtig god lyd, når man optager video på smartphone. Lydsporet lægger sig i videoen, og det er nemt skille lyd og billede ad i redigeringen. SmartLaw+ virker på såvel iphones som android- og windowsstyrede telefoner. SmartLaw+ fås for ca. 439 kroner er lille og handy at transportere rundt, og der kan tilkøbes vindhætter.

SmartLaw+ mikrofon

Efter persillesovs episoden begyndte jeg at undersøge markedet for trådløse mikrofoner, der kunne fungere sammen med min smartphone. Jeg afprøvede en trådløs Sony model til omkring 1300-1500 kroner, der kørte på bluetooth. Lyden var ikke optimal, faktisk dårligere end SmartLaw+ mikrofonens. Desuden blev jeg opmærksom på, at bluetooth ikke er så stabilt, da meget teknologi efterhånden kører på bluetooth. Jeg så på flere trådløse mikrofoner, uden helt at finde hvad jeg søgte: En lille, handy, trådløs mikrofon i høj kvalitet.

Jeg blev opmærksom på Rødes nye produkt, Røde Link. Et trådløst mikrofonsæt, der fungerer på smartphones og købte et.

Rødes trådløse mikrofonsæt RØDELink

Snart opstod en udfordring. Nogle gange virkede RØDELink fint og andre gange slet ikke. Efter adskillige lydprøver med forskellige folk i mit netværk, gik det endelig op for mig, hvad der var på spil.
Se godt på de to SmartLaw+ mikrofoner herunder. Den ene har en grå fatning, den anden en guld/sort fatning. En lille forskel med en stor betydning.

To typer RØDE SmartLaw+ mikrofoner, en med og en uden phantompower.

RØDE laver to typer, næsten ens, SmartLaw+ mikrofoner. SmartLaw+ mikrofonen med guldfatning er en del af Røde Link sættet og har phantompower (elektricitet, som er nødvendig for, at det trådløse mikrofonsæt virker). I modsætning til SmartLaw+ mikrofonen med den grå fatning, som sælges separat, og ikke har phantompower, og derfor ikke kan bruges til det trådløse Røde Link sæt. Det var naturligvis præcis, hvad jeg havde forsøgt at gøre.

Så langt så godt, nu kunne jeg få min Røde Link til at virke, men jeg endte faktisk med at bytte Røde Link sættet til et Sennheiser sæt. Sennheiser sættet er mindre og mere handy. Det finder hurtigere kanalen mellem sender og modtager, og endelig lyder optagelserne med Sennheiser i mine ører bedre end optagelserne med Røde Link. Men det er jo nok en smagssag.
Du finder Røde Link her og Sennheiser her.

Sennheisers trådløse mikrofonsæt

Der er lige et trick, når man bruger trådløse mikrofoner til iPhone. Man skal have en adapter. Apple stik har tre ringe, almindelige stik to ringe.

Adapter til iPhone

Køb en adapterledning der hvor du køber mikrofonsættet eller køb den over nettet her.

Placer adapterledningen umiddelbart før din iPhone. Så er lyden i vinkel. ”Lyden Hanne, lyden er det vigtigste”, skrev en tekniker i mit netværk. Det har han jo ret i. At sidde og se video uden ordentlig lyd er ikke godt. Faktisk er der ikke noget mere irriterende, det skulle da lige være en gang stegt flæsk med mikrofonsovs.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.