Video i værktøjskassen * Smartphonography
Den journalistiske værktøjskasse udvides i disse år. Flere dagbladsskribenter går på kurser og lærer at producere video på smartphone til bladets sociale medier. I princippet handler det stadig om at finde den gode historie, men når sætninger skiftes ud med filmklip forsvinder rutinen og det faglige fodfæste for en stund. Indtil begejstringen for billedmediet indfinder sig.
Video, journalist, smartphone
15771
post-template-default,single,single-post,postid-15771,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-9.5,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
 

Video i værktøjskassen

Video i værktøjskassen

En journalist skal ikke blot jonglere med ord for at finde, frame og formidle den gode historie, en journalist skal også kunne pitche og producere en god video.

Den journalistiske værktøjskasse udvides i disse år. Flere dagbladsskribenter går på kurser og lærer at producere video på smartphone til bladets sociale medier. Det handler stadig om at finde den gode historie, men når sætninger skiftes ud med filmklip, forsvinder rutinen og det faglige fodfæste for en stund. Indtil begejstringen for billedmediet indfinder sig.

”Det sværeste var at slippe tastaturet”, fortæller journalist og redaktør Kian Johansen, Favrskovposten Politikens Lokalaviser, ” på et tastatur kan du skrive artiklerne, som du vil. Du kan beskytte kilder. Du kan tviste den. I skriftsproget kan du redde den”.
Anderledes ser det ud, når Kian Johansen er ude at lave en video. Billedmaterialet er det historie råstof, han får med tilbage, og det kan ikke tvistes. Derfor forbereder han sig på hvilke billeder, han skal have med hjem, før han går ud på location. Ofte sker der noget andet end planlagt, men forberedelsen hjælper ham alligevel til at fokusere og prioritere hvilke filmklip, han skal bruge.

De sidste to år har Kian Johansen produceret video. Denne dag skal han lave en historie fra et plejecenter, hvor de ældre får besøg af flygtningebørn fra Syrien. Han pakker sin iPhone 6, en SmartLaw+ mikrofon, samt et lille stativ, før han haster ud i decemberregnen.

På plejecentret har han både gang i kameraet og notesblokken. ”Når jeg er ude bruger jeg ofte de samme kilder og laver den samme historie både til artikel og video. Her er tidsforbruget ikke så meget større”, forklarer Kian Johansen. Siden han startede med at producere video, har han skåret væsentligt ned på sit tidsforbrug. Ofte hjælper videoredigeringen artikelskrivningen, forklarer han.

Kian Johansen har taget et kursus i iPhonography på Kort og Dokumentar Filmskolen. Her mødte han andre journalister og fik viden om, hvad der skulle til for at give hans video et professionelt løft. Blandt andet blev han opmærksom på nærbilleders betydning for helhedsindtrykket.
I dag laver han nærbilleder af æbleskiver, Maliks ansigt med tørklæde og et par ældre hænder. Kian er hjemmevant bag kameraet, men han kan godt huske, hvordan han i starten skulle vænne sig til at rette et kamera mod folk. Hans bedste råd er at springe ud i det. Selv er han meget begejstret for at få mulighed for at lave video som en del af sit arbejde. Det er faktisk ret fedt, siger Kian Johansen. Og så skal det da lige med at hans video fra plejecentret i løbet af få uger rundede 7.300 visninger, 160 likes og 20 delinger.  Video i værktøjskassen er ikke så ringe endda.

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.